FRAGILE BEING
30 SEP 2022 – 12 NOV 2022 //
Solo exhibition
Formation Gallery //
Installation view
Black obsidian sphere, plaster shards, gray podium, 82 x 82 x 30 cm, 2022
Pencil on paper, 70 x 51 cm, 2022
Installation view
Soloudstillingen Fragile Being består af otte minutiøst udførte blyantstegninger, en tegning i et skulpturelt udvidet felt, et skulpturelt objekt og et lydværk, som danner rammen om en udstilling, der har et blik på mennesket som et skrøbeligt væsen, hvor melankolien, tungsindet og tidens opløsning ikke ligger langt væk.
Som mennesker står vi på mange måder alene og afskåret, på trods af vor tids teknologiske muligheder for at stå hinanden nærmere. Vi fremstiller halve og glittede billeder af os selv. Men måske fremstår vi kun som støv og skygger for hinanden. For kan nogen påstå at de i sandhed kender hinanden eller nogen som helst fuldt og helt? Og hvordan kan vi overhovedet begynde at forstå verden, hvis vi ikke engang kan forstå hinanden?
Hvert individ har sin egen opfattelse af virkeligheden, og holder et perceptionsfilter op foran øjet som hele verden ses igennem. Implikationen, at vi hver især opfatter verden gennem vores egne øjne, gør at virkeligheden ændrer sig fra person til person.
Konstant præsenteres vi for nye valg, som byder sig til. Hvilken vej skal man gå i livet? Hvad er det rette valg frem for et andet? Vi står konfronteret med et uudtømmeligt mulighedsrum for vores subjektive meningsdannelse. Kun omgivet af brudte mønstre og utilstrækkelige betydningsglimt med en mangel på overblik og sammenhænge. Dette kan hensætte én i en mulig tilstand af handlingslammelse og tvivl i disse mangefaceterede muligheders råderum, hvor man kan gå til grunde over verdenens uoverskuelighed.
Verden står splittet. Yderpolerne er spidset til. Vi er afskåret fra hinanden. Og skellet imellem os er blevet større. Hver enkelt af os er som et løsrevet fragment. Blikket imellem menneskene forsvinder. Hver især kæmper vi for vores egen opretholdelse. Vi higer efter mere nærhed og mening i vores liv uden angst. Der opstår på den måde et ønske om forbundethed til andre mennesker på tværs af tid og sted – liv og død. Men det er en forbundethed som i samme åndedrag er iblandet en følelse af afskårethed fra selv samme mennesker.
Mindet om døden er nærværende og tilstedeværende. Døden fremstår på mange måder som en abstraktion for de fleste mennesker. Det kan være svært at forstå, at livet og ens eksistens på et tidspunkt skal ophøre. Men vi lever alle med vidnen om, at vi en dag skal dø. Men det er en viden, som vi må samleve med som et fatamorgana, der på samme tid er der og ikke er der, for at vi kan være i stand til at leve i livet. En viden om døden, der ligger gemt som et fantom i vores sind.
Foto: Brian Kure
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.