EVERYTHING WILL FADE AWAY
12. OCT – 4. NOV 2018 //
KVADRAT16 //
Solo exhibition
Installation view
(DENSITY AND STILLNESS) Bejdset og lakeret træ, lysstofarmatur, opal plexiglas, micropore tape, 2018
Spejl, plexiglas, one way mirror folie, mdf, sort molton, glassfære, gips, LED pære, 2018
Installation view
Med soloudstillingen EVERYTHING WILL FADE AWAY, som var specifikt udformet til KVADRAT16, transformerede Michael Würtz Overbeck med totalinstallation udstillingsstedets indre arkitektur, og omdannede den til et koreograferet rum for mødet med to lysværker, der stod som nutidige og abstrakte versioner af vanitas-motivet. Michael Würtz Overbeck skaber med udstillingen et spirituelt reflektionsrum med bud om dødens uafvendelighed - en påmindelse om livets midlertidighed.
Forgængelighed, tidslighed og dødens nærvær er det tematiske omdrejningspunkt for udstillingen EVERYTHING WILL FADE AWAY, som kredser om det mest afgørende eksistentielle og uomgængelige vilkår, at alting – menneskelivet inklusiv – er midlertidigt og med tiden vil svinde bort til sidst. Hvor bundsolidt og selvfølgeligt det end ser ud her og nu.
Døden har optaget mennesker til alle tider. Som det absollutte Leerstelle – det store synsblokerende felt i eksistensen – har dens tilstedeværelse givet stof til vidt forskellige livssyn; alt fra religiøsitet over frygtløs dyrkelse af nu'et til nihilisme og endegyldig håbløshed. Dødens nærvær har affødt de mest fantastiske fortællinger såvel som oplevelsen af livsødelæggende tomhed. Den er et ubærligt – men også fascinerende – vilkår. Et uhyrer – og dog alligevel også kilde til livslyst og mod.
Døden er det mest ubegribelige. Det største kontroltab. Det, vi helst vil glemme og fortrænge. Men som har det med at dukke op, ubelejligt, når vi mister, og når vi konfronteres med vores eget endeligt.
Med EVERYTHING WILL FADE AWAY ønsker Michael Würtz Overbeck at rejse spørgsmål om, hvad vi projicerer ind i det rum, døden optager i vores bevidsthed:
Er det håbet om et andet liv i det hinsides? Naturvidenskabernes forvisning om, at vi i det mindste kropsligt skal indgå i jordens materielle kredsløb på ny? Vender vi os mod filosofien? Mod Kunsten? Eller ser vi døden som et endegyldigt nulpunkt – et livsmoment med negativt fortegn?
Det er op til den enkelte, hvad man vil tro og bekende sig til. Hvad vi véd er, at vi ikke med ren fornuft kan regne ud, hvad det er, som vi står konfronteret med. Døden er et eksistentielt moment, som fortaber sig i mørket.
Supported by The Danish Arts Foundation
Read interview published in Magasinet Kunst